Ny definition af kilogrammet

Når du køber mad ind til husholdningen og får et kilo hakket kød, så er vægten af det kød, som du får grundlæggende baseret på et kilogramlod i BIPM i Paris. Kilogrammet var oprindeligt defineret som massen af en liter (kubikdecimeter) vand. I 1799 blev det første lod af platin fremstillet med det formål at definere kilogrammet.

Som ovenfor beskrevet, så er et kilogram stadig defineret som værende lig med massen af det lod, som omhyggeligt er opbevaret i BIPM i Saint-Cloud, der er en forstad til Paris. Indtil den 20. maj 2019 gælder denne definition stadig i form af en platinlegeringscylinder.

Den nuværende internationale prototype kilogram (uformelt Le Grand K eller IPK) er fremstillet i 1889 og er lavet af en legering af 90% platin og 10% iridium ligesom vores længdenormal er fremstillet af. Loddet i BIPM er reference for alle massenormaler, når målingerne skal være sporbare.

Problemer med kilogram normaler

De ansvarlige for loddet hos BIPM og i nationallaboratorierne haft problemer med deres respektive kilogram normaler. Dels bliver de sandsynligvis tungere, hvis partikler tiltrækkes af det og sætter sig fast. Det har måske også tabt lidt i massen, fordi det bliver rengjort med mellemrum i forbindelse med sammenligningskalibreringerne.

Det bliver nu ændret. Efter den 20. maj vil det grundlæggende blive defineret i forhold til grundlæggende fysiske konstanter. Derved går man væk fra BIPM’s lod, da man Internationalt længe har kæmpet for at nå frem til en revision af definitionen på masse.

Det var oprindeligt planen, at revision skulle ligge klar efter et møde i november på Generalkonferencen for Mål og Vægt – CGPM – der er en international organisation, hvor verdens regeringer er repræsenteret.

Det blev på mødet vedtaget, at den nye definition skal baseres på naturens konstanter (planckkonstanten). Dog står det vistnok endnu ikke klart, om man vil benytte en siliciumkugle eller Watt-vægten… Så vi venter stadig spændt på resultatet.